E-huset

Kontaktinformation E-huset

Thorsgade 61
2200 København N
Tlf: 35 28 20 00

Institutionsleder

Eva Tranegaard Lausted
E67W@sof.kk.dk

E-huset er et botilbud for borgere med et aktivt forbrug af alkohol. Vi tilbyder pleje og behandling for alle de fysiske, psykiske og sociale lidelser, som følger af et liv med alkoholafhængighed.
 

Vi tilbyder

I E-huset arbejder vi for at sikre et værdigt liv for beboerne. Vi arbejder for at støtte beboerne i at opretholde og udvikle fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Vi støtter beboerne i at strukturere hverdagen og hjælper med fx administration af økonomi, kontakt til egen læge og hospital, samt administration og udlevering af medicin. Vi kan også hjælpe beboerne med at opretholde og etablere kontakt til pårørende. Derudover sørger vi for, at beboernes hverdag er præget af tryghed, gennemskuelighed og medmenneskelig kontakt. 

Boligerne

E-huset ligger centralt på Nørrebro. Boligerne er fordelt på tre etager med 16 boliger på hver etage. Beboerne bor i étrumsboliger på ca. 18 m2, der alle har eget bad og toilet. Derudover har vi en stor fælles opholdstue kaldet ”Værestedet”, hvor alle måltider serveres. ”Værestedet” byder bl.a. på billard og storskærm, samt udgang til en hyggelig terrasse.

Dagligdagen på E-huset

I dagligdagen er E-huset et frirum for mennesker, der har behov for pleje og som har alkohol som en væsentlig del af deres hverdag. Vi tilbyder et struktureret miljø med faste rammer og enkelte regler.

Alle beboere tilbydes en fast kontaktperson, som sammen med beboeren udarbejder en opholdsplan. I opholdsplanen vil vi undersøge, hvilke problemstillinger den enkelte beboer har og hvilken støtte han/hun har brug for. Sammen med beboeren følger vi jævnligt op på problemområderne i opholdsplanen.

Hver uge afholder vi beboermøder, hvor vi er i dialog omkring hverdagen i E-huset. Således inviteres beboerne til at give deres mening til kende og få medindflydelse på vores fælles hverdag.

Vi afholder ofte sociale arrangementer, såsom banko, fester og ture ud af huset. Hver fredag tilbyder vi fællestræning i fælleslokalerne. 

Hvordan får man plads på E-huset?

Man kan kun få plads på E-huset, hvis man er blevet visiteret til tilbuddet. Det er Hjemløseenheden i Borgercenter Voksne der foretager visitation til E-huset på baggrund af en udredning af borgerens situation.  

Læs mere om E-huset i dokumenterne i menuen til højre.